Som sang- og stemmeunderviser arbejder jeg med alt – lige fra begyndere til professionelle, i alle stilarter fra klassisk til heavy metal, i workshops og solo, akuthjælp til hæse sangere, der skal i studie eller synge koncert, sang-/ performancecoach for pladeaktuelle sangere, i studie såvel som live, sangcoach på forestillinger/ teatre/ tv, sang-/ performancecoach for bands, taleteknik, åndedrætsteknik, stress- og angsthåndtering, hæse/ opererede stemmer, såkaldt tonedøve, foruden den psykologiske del af det at synge/ tale. Gennem de seneste 15 år har jeg undervist på Complete Vocal Institute, Den Danske Scenekunstskole, Musicalakademiet, for skuespilskolen ved Aarhus Teater, foruden på teaterforestillinger, tv-shows, virksomheder og privat (X Factor, Dansk Melodi Grand Prix, MGP, Cirkus Summarum, Det kongelige teater, Nørrebro Teater, Østre Gasværk, Mungo Park Teater, Betty Nansen Teatret m.fl.) Og jeg har undervist i følgende lande: USA, Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne og Danmark.
Jeg er autoriseret underviser på Complete Vocal Institute (CVI) og har siden 2005 undervist på en 3-årige sanger- og sanglæreruddannelse, hvor jeg foruden de sangteknisk relaterede fag har specialiseret mig i udtryk, dvs. skuespillet i sangen, samt de fag omhandlende pædagogik og psykologi. Derudover underviser jeg på det intensive sangerakademi, samt 1-årige sangeruddannelser i udlandet.