+45 26 70 01 01
mail@karina-nus.dk

Hæshed, akuthjælp og genoptræning

Få din stemme tilbage, når du er hæs og skal gennemføre et job, koncert eller foredrag.

  • Er du blevet hæs og skal synge eller tale på et job i aften?
  • Har du sunget dig ned i studiet og behøver hjælp til at finde hele stemmen igen?
  • Er du forkølet og hæs og skal synge eller holde foredrag alligevel?
  • Har du været hæs i lang tid og og behøver genoptræning?
  • Er din stemme skadet og evt. operereret og behøver du hjælp til genoptræning?

Jeg hjælper dig med at få din stemme tilbage.

Karina Nus

Mange mennesker oplever gennem livet at blive hæse. For de flestes vedkommende kommer stemmen igen efter kort tid, men for nogle betyder tilstanden, at de fortsat kommer til at bruge stemmen forkert, så hæsheden bliver en vane, der vedligeholder sig selv – og som kan være svær at slippe ud af selv.

For nogle kan hæsheden begynde med en forkølelse, for andre kan det starte med store forandringer og følelser i livet, så som stress, chok, sorg, søvnløshed mm. Her mister man så at sige det link, der gør at kroppen/vejrtrækningen styrer stemmen automatisk, og der kan være brug for at genlære den oprindelige mekanisme.

Hvis du bruger din stemme professionelt, enten som sanger eller taler på den ene eller anden måde, kan jeg kun anbefale at få hjælp til at genfinde den gode teknik hurtigst muligt, så uvanen, der gør stemmen hæs, ikke sætter sig fast.

En af mine spidskompetencer er at yde hæse sangere og talere akuthjælp. Jeg har været kaldt ud til et hav af teatre, studier og koncertsale for at hjælpe skuespillere, sangere, foredragsholdere, politikere, lærere, lektorer og tv-speakere, som ikke kunne få stemmen til at virke umiddelbart før et vigtigt job.

I langt de fleste tilfælde tager det kun 1 times tid. Øvelserne er konkrete og virker med det samme. Ofte opleves det som magi, at stemmen kan gå fra at være meget hæs – til at virke optimalt på så kort tid. Men faktisk er det kun et spørgsmål om at få krop og stemme til at linke op og arbejde præcist igen.

Ud over akuthjælpen har jeg lang erfaring med at hjælpe hæse og også opererede sangere, skuespillere, talere og lærere tilbage på et sundt stemmemæssigt spor.

Det er heldigvis muligt at træne sig tilbage til god stemmeteknik, så stemmen igen kommer til at fungere optimalt.

Denne hjemmeside bruger cookies og beder om personlige oplysninger for at give dig en bedre oplevelse, når du besøger hjemmesiden. Hvis du booker en tid i vores bookingsystem, opbevarer vi de oplysninger, du giver os. Du kan altid bede om at få ændret eller slettet de oplysninger, vi gemmer om dig.